Hvad er en bistandsadvokat?

Bistandsadvokaten

En bistandsadvokat er til dig, der har været udsat for en forbrydelse af særlig karakter. Eller til dig der er nær pårørende til en, der har været offer for en forbrydelse og som følge heraf er afgået ved døden. Ved sidst nævnte gælder dog at særlige hensyn også taler der for. Det er altid dit eget valg, om du ønsker at benytte muligheden. Ønsker du en bistandsadvokat er det altid gratis.

Sådan får du en bistandsadvokat

I nogle tilfælde får du automatisk beskikket en bistandsadvokat, mens du i andre tilfælde selv skal anmode politiet om at få en. Dette afhænger af, hvilken forbrydelse der er tale om. Som udgangspunkt sker det automatisk, hvis du har været udsat for voldtægt eller en grovere seksualforbrydelse. Politiet skal jævnfør retsplejeloven altid informere og vejlede dig om muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat (se blandt andet politiets egen hjemmeside). I sidste ende er det dog Retten der afgør, om du har ret til at få en bistandsadvokat.

Hvem vælger bistandsadvokaten?

Du kan enten selv vælge, hvem du ønsker som bistandsadvokat, eller du kan lade Retten/politiet vælge en for dig. Politiet kan også give dig nogle forslag til forskellige advokater. Hvis du i første omgang ikke selv har valgt din bistandsadvokat, mister du ikke muligheden for, selv at vælge en anden derefter. Det kan dog være rart for de fleste, selv at vælge, for at sikre at man sammen har en god kemi, og at du føler dig tryg ved din advokat.

Min hjælp som bistandsadvokat

Har du ret til en bistandsadvokat, hjælper og støtter jeg dig gerne igennem hele forløbet. Mine primære opgaver vil være, at rådgive og vejlede dig med 100% udgangspunkt i at varetage dine interesser. Hertil vil jeg bistå dig under retssagen, rådgive dig under efterforskningen i sagen, samt hjælpe dig med at søge en eventuel erstatning.

Spørgsmål?

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at tage kontakt til mig helt uforpligtende og gratis!
Se også gerne mine videoer, hvor jeg fortæller om mit job, og hvad jeg kan gøre for dig under Min Profil.

Nyttig viden om straffesagens forløb

Hvordan foregår en straffesag? Som offer for en forbrydelse vil du ofte skulle vidne i retssagen. Som din bistandsadvokat rådgiver og forklarer jeg dig altid under sagens forløb, så du er bedst mulig forberedt. Det øvrige forløb kan du læse mere om her

Advokat Jeppe Ravn

– Stud.jur. ved DELACOUR Advokatfirma i 2006-2010

– Færdigddannet cand. jur fra Aarhus Universitet i 2011

– Advokatfuldmægtig ved DELACOUR Advokatfirma 2011-2012

– Advokatfuldmægtig og Advokat ved Smith Knudsen Advokatfirma
– 2012-2016

– Advokat hos advokatpartnerselskabet Bjerre, Ravn og Bjerre siden 2016.

Jeppe Ravn

Seneste blogindlæg