Ordbog

Når politiet har iværksat en efterforskning, startes denne normalvis med en afhøring af de involverede personer i sagen, heriblandt vidner, offeret og gerningsmanden. En afhøring foregår ofte på den lokale politistation, men kan også foregå på gerningsstedet eller telefonisk. Politiet noterer forklaringen i en rapport, som man bagefter har mulighed for at læse igennem, inden man underskriver. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at blive afhørt flere gange i løbet af efterforskningen. Politiet kan i sjældne tilfælde i forbindelse med en afhøring bede om, at man deltager i en fotokonfrontation, hvis de ikke er sikre på, hvem gerningsmanden er.

Når retssagen i byretten er afsluttet, kan sagen ankes til landsretten, hvis ikke man er enig i byrettens afgørelse. Landsretten vil herefter træffe en ny afgørelse i sagen. Kun den tiltalte og Anklagemyndigheden kan anke sagen. Den forurettede i en straffesag kan ikke beslutte, at en dom skal ankes.

Anklagemyndigheden repræsenterer staten og er ansvarlig for at retsforfølge strafbare forhold. Det er anklagemyndigheden, der vurderer, om der skal rejses tiltale mod gerningsmanden, og om sagen dermed skal i retten.

Politiet kan anholde en person, som med rimelig grund er mistænkt for at have begået en forbrydelse. Anholdelsen kan ske for at sikre vedkommendes tilstedeværelse, forhindre at han begår flere forbrydelser eller for at forhindre, at han påvirker efterforskningen.

Anklageskriftet danner rammer for sagen og er vigtigt, da det angiver, hvilke lovbestemmelser gerningsmanden er tiltalt for at have overtrådt, og hvilken handling eller adfærd der ligger til grund for tiltalen. Anklageskriftet læses højt af anklageren ved retssagens begyndelse.

Har man været udsat for en forbrydelse, skal forholdes anmeldes til politiet. Anmeldelsen kan foregå telefonisk, skriftligt eller ved personligt fremmøde på politistationen. Politiet vil herefter tage stilling til, om der er grundlag for at indlede en efterforskning af forbrydelsen. Politiet kan afvise anmeldelsen, hvis de vurderer, at der ikke er grundlag for at efterforske sagen, rejse sigtelse eller hvis forholdet ikke er strafbart.

Straffesagen afsluttes med, at retten afsiger dom. Hvis tiltalte bliver dømt for den kriminelle handling, vil fængselsstraffen kunne være betinget eller ubetinget. Er dommen ubetinget, betyder det, at tiltalte skal afsone straffen. Er dommen derimod betinget, er der fastsat nogle vilkår i forbindelse med dommen. Hvis tiltalte overholder vilkårene inden for en nærmere afgrænset periode, vil han slippe for fængselsstraf. Overtræder han derimod vilkårene, vil straffen skulle fuldbyrdes.

Hvis man har været udsat for grov vold, trusler, røveri, et seksuelt overgreb eller anden alvorlig kriminalitet er der mulighed for at få en bistandsadvokat. Det er gratis, og bistandsadvokaten vil hjælpe under og efter straffesagens behandling. Bistandsadvokaten vil også kunne hjælpe med at opgøre et eventuelt erstatningskrav.

Når retssagen er afsluttet, afsiger retten dom. Det betyder, at retten bestemmer, om gerningsmanden skal straffes eller frifindes for forbrydelsen. Frifindes gerningsmanden, bliver han ikke straffet. Hvis han bliver idømt en straf, kan straffen gøres betinget eller ubetinget. Efter domsafsigelsen kan sagen ankes til landsretten af tiltalte eller Anklagemyndigheden. Den forurettede i sagen kan ringe til rettens kontor og få at vide, hvordan sagen er endt, hvis ikke man selv har været til stede i retten.

Domsmænd er almindelige borgere uden juridisk baggrund, der bliver udvalgt til at deltage i straffesagernes behandling i retten. Domsmændene har samme funktion som de juridiske dommere, når der skal tages stilling til, om gerningsmanden er skyldig eller ej, og når straffen skal udmåles. Domsmændene medvirker i byretten, når den tiltalte nægter sig skyldig, og anklageren kræver fængselsstraf eller frakendelse af rettigheder. Byretten består så af én juridisk dommer og to domsmænd. Landsretten behandler ankesager med domsmænd, når der har medvirket domsmænd i byretten. Landsretten består i stedet af tre juridiske dommere og tre domsmænd.

Når der er begået en forbrydelse, iværksætter politiet en efterforskning af sagen. Det betyder, at de leder efter spor eller andre oplysninger, som kan hjælpe med opklaring af sagen. Afhøringer er en almindelig del af politiets efterforskning, ligesom indsamling af DNA-spor eller fingeraftryk også kan være det. Politiet kan i nogle sager foretage legemsindgreb mod en sigtet eller andre. Hvis politiet vurderer, at der er rimelig grund til at mistænke en bestemt person, sigter politiet denne person. Hvis der ikke er grundlag for at efterforske sagen, afviser politiet anmeldelsen, og der sker ikke yderligere i sagen.

Forurettede er betegnelsen for den eller de personer, der har været udsat for en forbrydelse.

Politiet vil i nogle tilfælde bede vidner eller offeret for forbrydelsen om at deltage i en fotokonfrontation, hvis de ikke er sikre på, hvem gerningsmanden er. Politiet vil herefter vise vedkommende en mappe med fotografier af mulige gerningsmænd, som man kan gennemgå for at se, om man kan genkende gerningsmanden.

Et konfliktråd er et frivilligt møde mellem offeret og gerningsmanden. Her kan man i trygge rammer tale med gerningsmanden om det, der er sket. Gerningsmanden kan også forklare om sine tanker omkring forbrydelsen. Konfliktråd gennemføres ikke i stedet for en retssag, og gerningsmanden vil stadig blive straffet.

I nogle sager vil politiet bede om, at man gennemgår en lægeundersøgelse. Det er frivilligt, om man vil undersøges, men det er ofte nødvendigt for at sikre beviser til brug for sagen. Hvis man har været udsat for vold, skal man tage på skadestuen umiddelbart herefter. Har man været udsat for et seksuelt overgreb, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt, at man bliver undersøgt af en læge.

Når politiet foretager afhøring, gengives forklaringen i en politirapport. Denne rapport kan blive brugt i forbindelse med en senere retssag. Når afhøringen er afsluttet, får man mulighed for at gennemlæse sin forklaring, og eventuelt underskrive rapporten. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om det, der står i rapporten, er i overensstemmelse med det, man har forklaret.

Retssalen danner rammen for straffesagens behandling. Hvis man er indkaldt for at afgive forklaring for retten, har man pligt til at møde op. I retssalen vil dommer og domsmænd være til stede, ligesom gerningsmanden, dennes forsvarer og anklageren vil være der.

Strafferammen er en angivelse af, hvor høj en straf, gerningsmanden risikerer at blive idømt. Strafferammen angiver den mildeste straf og den strengeste straf, som kan idømmes for den pågældende forbrydelse.

Vurderer politiet i forbindelse med efterforskningen, at der er rimelig grund til at mistænke en bestemt person for at have begået forbrydelsen, sigter politiet vedkommende. Gerningsmanden bliver derefter tiltalt, når anklagemyndigheden har gennemgået den sag, politiet har opbygget, og beslutter at rejse tiltale ved domstolene.

I de fleste straffesager er vidneforklaringer et vigtigt bevis. Derfor vil offeret og vidner, som har overværet forbrydelsen, ofte blive indkaldt til afhøring hos politiet og efterfølgende til at afgive forklaring for retten. Hvis man bliver indkaldt til at afgive forklaring i retten, har man pligt til at møde op og tale sandt. Man kan kun blive væk fra retsmødet, hvis man har en lovlig grund. En lovlig grund kan fx være sygdom. Når man ankommer til retten, skal man vente uden for retssalen. Man bliver efterfølgende kaldt ind, når man skal afgive forklaring.

Man kan få godtgørelse for at vidne i retten. Godtgørelsen bliver beregnet efter, hvor mange timer man bruger, men er som udgangspunkt 80 kr., som dækker op til fire timer. Hvis man har lidt et tab, fx i form at tabt arbejdsfortjeneste, kan retten tildele en højere godtgørelse, hvis man kan bevise sit tab. Hvis man har mere end 3 km til retten, kan man få dækket sine transportomkostninger.