En ny straffelovsbestemmelse trådte i kraft den 1. april 2019. En bestemmelse, som kriminaliserer psykisk vold og har følgende ordlyd:
”§ 243 Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år”.
Eftersom at bestemmelsen ikke virker med tilbagevirkende kraft, er det ikke muligt at anvende bestemmelsen til at retsforfølge en given adfærd, som ligger forud for den 1. april 2019.
Følgende betingelser skal være opfyldt, for at adfærden er strafbar:
- Gerningspersonen skal tilhøre eller være nært knyttet til den andens husstand eller have haft en sådan tilknytning til husstanden.
- Der skal være udvist groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.
- Adfærden skal være egnet til utilbørligt at styre den anden.
- Adfærden skal være udøvet gentagende gange over en periode.
Her kan du læse nærmere om betingelserne.
1. Tilknytningen mellem gerningsperson og offer
Gerningspersoner, der ”tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning”, kan blive dømt i hh. til bestemmelsen omkring psykisk vold. Det gælder blandet andre ægtefæller, samlever, søskende, forældre eller plejeforældre. En kæreste, der ikke bor sammen med offeret, kan også være omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen henvender sig derfor kun til psykisk vold i nære relationer og altså ikke psykisk vold i skoler, på arbejdspladser eller lignende.
Bestemmelsen kan også anvendes på personer, der tidligere har haft en nær tilknytning til husstande. For at vurdere dette vil følgende tages i betragtning:
- Om gerningspersonen har eller tidligere har haft folkeregisteradresse på samme adresse som offeret.
- Om der er tale om et afhængighedsforhold, dvs. en relation, hvor den ene eller begge har brug for eller ikke kan undvære hinanden, mellem gerningsmanden og den udsatte.
- Om gerningspersonen og offeret er beslægtede.
- Om gerningspersonen nu eller førhen jævnligt kommer i udsattes hjem.
Andre tilknytningsforhold kan gøre sig gældende, f.eks. kan digital kontakt også spille ind.
For personer, som ikke længere bor eller jævnligt kommer i offerets hjem, er det afgørende, at der findes en vis forbindelse mellem den psykiske vold og gerningspersonens tilknytning til husstanden.
Forbindelsen mellem volden og gerningspersonens tilknytning kan f.eks. være opfyldt hvis:
- Adfærden udgør en fortsættelse af den adfærd, som gerningspersonen også udviste under et forudgående kæresteforhold/samliv eller lignende.
- Adfærden begynder umiddelbart i forbindelse med ophøret af samlivet.
Hvis en krænkende adfærd først starter længe efter, at samlivet er ophørt, vil adfærden som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen. Medmindre at parterne har en nær og regelmæssig kontakt – for eksempel på grund af fælles børn.
2. Hvordan den udviste adfærd karakteriseres
For at bestemmelsen skal kunne anvendes, skal der objektivt være tale om, at nogen udsættes for ”groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd”. Det er altså ikke nok, at den forurettede selv opfatter adfærden som enten groft nedværdigende, forulempende eller krænkende. Domstolene kigger på alle oplysninger i sagen og vurderer, om adfærden kan karakteriseres som en eller flere af disse begreber.
For at adfærden er omfattet af § 243 skal denne være kunne betegnes som grov. Enhver adfærd af nedværdigende, forulempende eller krænkende karakter, kan altså ikke automatisk udgøre psykisk vold i strafferetslig forstand. Derimod er det heller ikke et krav, at hver enkeltstående handling eller undladelse kan gå under betegnelsen grov, hvis der overordnet set er tale om grov nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd.
Dette hænger sammen med, at udover at adfærden skal være af grov karakter, så lyder der et krav om, at adfærden skal have gentaget sig over en periode og være sat til at styre offeret.
3. Adfærden skal utilbørligt styre offeret
Den adfærd som er blevet udvist af gerningspersonen over en længere periode skal kunne karakteriseres som kontrollerende eller dominerende. Ordet ”styre” betyder netop i denne sammenhæng en kontrollerende adfærd, som gør, at offeret ikke kan udfolde sig frit, blandt andet pga. en frygt for at blive udsat for nye krænkelser. Den styrende adfærd, gerningspersonen udviser, har til formål at opretholde eller skabe en magtposition.
Gerningspersonens anvendelse af magtpositionen kan gøre, at offeret mister følelsen af at kunne styre sit eget liv og at kunne bestemme over sig selv. En konsekvens heraf kan være, at offerets selvværd bliver nedbrudt, at offeret bliver mere isoleret og at offeret bliver afhængig af gerningspersonen.
I forhold til om adfærden er brugt til at styre en person, er dette en objektiv vurdering. Det er ikke afgørende for anvendelsen af bestemmelsen, om det kan bevises, at offeret rent faktisk er styret. Afgørende er, om adfærden er egnet til at kunne styre en person. Derudover skal adfærden være ”utilbørlig”, hvilket betyder, at det skal være en styrende adfærd, som ikke er en naturlig del af parternes relation. I nogle tilfælde er styring en nødvendig og ganske naturlig, for eksempel mellem voksen og barn eller i relationen mellem en person som passer eller tager sig af ældre eller handicappede.
Forældre har ret til at opdrage deres børn og pålægge forbud for at beskytte dem og regulere deres adfærd i forhold til samfundets normer. Som udgangspunkt er forældres opdragelse af deres børn ikke omfattet af bestemmelsen, men forældrenes adfærd kan blive af en karakter eller grovhed, som omfattes af bestemmelsen.
4. Tidsspændet
For at kunne anvende bestemmelsen er det forudsat, at adfærden er udvist ”gentagne gange over en vis periode”. Helt præcist hvor lang en periode skal afgøres ud fra en overordnet konkret vurdering. Selv en kort periode kan medføre, at § 243 anvendes, hvis der er tale om hyppige eller intensive perioder.
Især når det handler om børn og unge, er det forudsat at gerningspersonens adfærd kan have karakter – der selv i en kort periode – er egnet til at skade barnet eller den unge, så det går ud over dennes udvikling eller selvopfattelse.
Det er noteret i bestemmelsen, at der skal være tale om en adfærd, som gentages, og i almindelighed opfattes som et mønster. Adfærd eller krænkelser der f.eks. er opstået i forbindelse med et enkeltstående skænderi/konflikt, falder derfor udenfor bestemmelsen. Hvis der er tale om meget alvorlig krænkelse, vil få tilfælde være nok.
Derudover er det noteret i bestemmelsen, at handlingsmønstret fra gerningspersonens side ofte er karakteriseret som et regime. Et regime der er præget af vold, trusler, seksuelle overgreb, tvang og andre former for krænkelser. Det er hyppigt at offeret bliver bestemt over og kontrolleret på en enevældig og bestemt måde, når der er tale om et regime.
Adfærden skal udvises efter lovens ikrafttrædelse
Den 1. april 2019 trådte den nye bestemmelse i kraft og det er derfor kun adfærd, som er udvist efter denne dato, som vil kunne gøre sig gældende i en evt. straffesag.
Dette bygger på det fundamentale lovgivningsprincip, som handler om, at man ikke kan straffes med tilbagevirkende kraft. Enhver skal forud for en handling eller undladelse have adgang til at vide, om der er risiko for at blive straffet eller ej. Heri følger også et legitimitetsprincip om, at man ikke kan straffes uden lovhjemmel.
Andre straffebestemmelser, der er relevante
Med den nye bestemmelse kriminaliseres det, der kaldes ”psykisk vold”. Ofte kan den psykiske vold dog ikke stå alene i en nær relation. Eftersom at der straffes i sammenstød, vil det sandsynligvis også være relevant at rejse sigtelse på baggrund af andre straffebestemmelser.
Især handler det om straffelovens § 213 om vanrøgt, § 216 om voldtægt, § 244 og § 245, stk. 1 om hhv. simpel og grov vold, § 260 om ulovlig tvang og § 266 om trusler.
I nogle sager kan det under politiets sagsbehandling være relevant at inddrage reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvis der er informationer om stalking eller anden form for chikanerende adfærd.
Strafudmåling
Straffen for overtrædelse af § 243 om psykisk vold, udmåles efter en vurdering af alle relevante omstændigheder, der foreligger i sagen. Det er blandt andet karakteren og varigheden af den psykiske vold, offerets forhold og de konsekvenser, som volden har haft for offeret. Strafferammen spænder fra bøde til fængsel i indtil 3 år.
Er du offer for psykisk vold?
Kan du nikke genkendende til én eller flere betingelser i det ovenstående? – så er det muligt, at du er offer for psykisk vold. Har du spørgsmål, er du i tvivl om noget eller har du brug for hjælp? Så kontakt bistandsadvokat Jeppe Ravn Hattens Jensen gratis og helt uforpligtende på telefonnummer (+45) 97 95 18 33 eller på mail kontakt@bistandsadvokaten.dk for en gennemgang af din sag og en samlet vurdering af dine muligheder.
